Om Bodycool
Læs lidt mere om hvem der står bag Bodycool, og hvilke værdier vi har.
Jeg har siden 2014 hjulpet rigtig mange kunder. Måske er du min næste, jeg skal hjælpe?
Jeg har arbejdet inden for sundhedssektoren i 20 år og er oprindeligt uddannet tandplejer. Nu er jeg blevet selvstændig, da jeg har et brændende ønske om at hjælpe andre med at få det bedre.
Jeg har selv gennem tiden prøvet mange forskellige behandlinger inden for fedtreduktion, prøvet alle kure, forskellige produkter og behandlinger. Men efter mine mange års erfaring ved jeg jo godt, at det handler om det grundlæggende, altså ens livsstil, motion, kosten, søvn, stress osv. Min “mor” mave ændrede sig aldrig, uanset hvad jeg gjorde, og her kom fedtfrysning ind i billedet. Jeg prøvede selv denne behandling til at shape min mave, så jeg blev mere glad for den.
Da jeg opdagede fedtfrysning, var jeg ikke i tvivl. Det er et naturligt og reelt produkt, der reducerer de uønskede deller. Det betyder, at man får en mere shapet krop, der igen er med til at give større selvværd og større glæde ved livet.
Mit mål med Bodycool er at hjælpe dig til en behandling, som passer til netop dig. Jeg bestræber at hjælpe og vejlede dig med de bedste råd og behandlinger, så du får det bedste resultat og den bedste udgave af dig selv. Prøv en behandling!
Med venlig hilsen
Louise Corneliussen
Vores værdier
Bodycool bygger på grundstenene om ærlighed, tryghed, omsorg, ægthed og realistiske mål. Vores værdier er med i alt, hvad vi gør, og du vil kunne mærke dem, lige fra du træder ind ad døren, til du forlader klinikken igen.
Ærlighed
Vi tager altid en grundig snak med dig om, hvad dine forventninger til behandlingen er. Vi går meget op i at være ærlige omkring, hvad der passer til lige netop dig, hvordan vi bedst behandler dig, og hvad der kan lade sig gøre.
Tryghed
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og godt tilpas hos os. Vi favner alle mennesker og møder dig med smil, varme og nærhed – uanset hvilken krop du har, og hvem du er.
Omsorg
Vores kunder er vores hjertebørn, og vi elsker at tage os af dig, hjælpe dig og vise vores omsorg for dig. Vi vil alle vores kunder det bedste og går meget op i at være med til at gøre en forskel.
Ægthed
Vi brænder for vores fag og for at hjælpe dig, og du vil med det samme mærke vores ægthed, oprigtighed og troværdighed i klinikken. Vi har en oprigtig interesse i dig, dine ønsker og dine behov.
Realistisk
Vi lover ikke mere, end vi kan holde. Det er vigtigt for os, at vi er realistiske omkring, hvilke mål og forventninger du kan have til din behandling. Med en realistisk forventningsafstemning undgår vi eventuelle skuffelser over behandlingsresultatet.
I samme bygning som Bodycool finder du vores samarbejdspartnere www.fokusevajensby.dk og www.smukaarhus.dk