Om Bodycool
Læs lidt mere om, hvem der står bag Bodycool, og hvilke værdier vi har.
Jeg har siden 2014 hjulpet rigtig mange kunder. Måske er du min næste, jeg skal hjælpe?
Jeg har arbejdet inden for sundhedssektoren i 20 år og er oprindeligt uddannet tandplejer. Nu er jeg blevet selvstændig, da jeg har et brændende ønske om at hjælpe andre med at få det bedre.
Jeg har selv gennem tiden prøvet mange forskellige behandlinger inden for fedtreduktion, prøvet alle kure, forskellige produkter og behandlinger. Men efter mine mange års erfaring ved jeg jo godt, at det handler om det grundlæggende, altså ens livsstil, motion, kosten, søvn, stress osv. Min “mor” mave ændrede sig aldrig, uanset hvad jeg gjorde, og her kom fedtfrysning ind i billedet. Jeg prøvede selv denne behandling til at shape min mave, så jeg blev mere glad for den.
Da jeg opdagede fedtfrysning, var jeg ikke i tvivl. Det er et naturligt og reelt produkt, der reducerer de uønskede deller. Det betyder, at man får en mere shapet krop, der igen er med til at give større selvværd og større glæde ved livet.
Mit mål med Bodycool er at hjælpe dig til en behandling, som passer til netop dig. Jeg bestræber at hjælpe og vejlede dig med de bedste råd og behandlinger, så du får det bedste resultat og den bedste udgave af dig selv. Prøv en behandling!
Med venlig hilsen
Louise Corneliussen, Indehaver
Tillid, tryghed og realistiske mål.
Jeg har i mange år været selvstændig coach, NLP terapeut og marketing konsulent. Jeg har desuden udgivet bøgerne "Feminin Business med Maskulint Drive" og børnebogen "Lille Gub – Når far og mor skal skilles".
I 2014 stiftede jeg bekendtskab med Bodycool første gang, da jeg skrev om fedtfrysning på min blog og i magasinet Aarhus Panorama.
Efter over 20 år som selvstændig, besluttede jeg mig for at gå nye veje, og arbejder i dag som marketing medarbejder hos Bodycool. Det er jeg helt utrolig glad for. Jeg nyder de arbejdsopgaver jeg har, og så elsker jeg at have en hverdag sammen med Louise, samt kunderne i klinikken.
For både Louise og jeg, er det en forudsætning for at arbejde sammen, at vi begge to deler Bodycools værdier omkring: tryghed, tillid og ærlighed.
Gennem tiden har jeg prøvet flere af Bodycools behandlinger. Udover fedtfrysning er jeg er begejstret for Pelvic Chair og for Vitamintesten, som jeg synes alle burde prøve!
Følg med på Instagram og Facebook, hvor vi løbende lægger indhold op.
De vigtigste nyheder og rabatter, får du på nyhedsbrevet her.
Med venlig hilsen
Dorte Lytje, marketing medarbejder
"Louise har mig i fokus"
Mette har været igennem et større vægttab, og i den forbindelse har hun valgt at få behandlinger hos Bodycool.
"Den store bonus ved at komme hos Bodycool er, at Louise er en virkelig skøn og fantastisk behandler, som virkelig har mig i fokus, når jeg sidder i stolen."
Hør selv Mette fortælle om hendes forløb med Louise hos Bodycool i videoen.
Vores værdier
Bodycool bygger på grundstenene om ærlighed, tryghed, omsorg, ægthed og realistiske mål. Vores værdier er med i alt, hvad vi gør, og du vil kunne mærke dem, lige fra du træder ind ad døren, til du forlader klinikken igen.
Ærlighed
Vi tager altid en grundig snak med dig om, hvad dine forventninger til behandlingen er. Vi går meget op i at være ærlige omkring, hvad der passer til lige netop dig, hvordan vi bedst behandler dig, og hvad der kan lade sig gøre.
Tryghed
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og godt tilpas hos os. Vi favner alle mennesker og møder dig med smil, varme og nærhed – uanset hvilken krop du har, og hvem du er.
Omsorg
Vores kunder er vores hjertebørn, og vi elsker at tage os af dig, hjælpe dig og vise vores omsorg for dig. Vi vil alle vores kunder det bedste og går meget op i at være med til at gøre en forskel.
Ægthed
Vi brænder for vores fag og for at hjælpe dig, og du vil med det samme mærke vores ægthed, oprigtighed og troværdighed i klinikken. Vi har en oprigtig interesse i dig, dine ønsker og dine behov.
Realistisk
Vi lover ikke mere, end vi kan holde. Det er vigtigt for os, at vi er realistiske omkring, hvilke mål og forventninger du kan have til din behandling. Med en realistisk forventningsafstemning undgår vi eventuelle skuffelser over behandlingsresultatet.